Hent Manual Instruktionsbog
Manual BeskrivelseABS-bremser og elektronisk bremsekraftfordeler (EBD): Disse systemer forbedrer bilens stabilitet og manøvreevne ved opbremsning og giver bedre kontrol i sving, især på dårlige eller glatte veje. ABS-systemet forhindrer hjulene i at blokere ved nødopbremsning. EBD-systemet står for hele styringen af bremsetrykket på hvert hjul.
Bremseassistent (EBA): I nødstilfælde sørger dette system for, at der hurtigere er maksimal bremsekraft, så bremselængden bliver kortere. Systemet aktiveres, alt efter hvor hurtigt du træder på bremsepedalen. Det kan mærkes som mindre modstand i pedalen og øget bremsekraft.
Antispinsystem (TRC): Dette system optimerer trækkraften og begrænser hjulspin ved at påvirke bremserne på de trækkende hjul og motoren. Desuden stabiliseres bilens køreretning ved acceleration. Dynamisk stabilitetskontrol (DSC): Hvis bilen afviger fra sin bane, overvåger dette system alle hjul og påvirker automatisk bremsen på et eller flere af hjulene og motoren, så bilen genoptager sin køreretning (inden for grænserne af det fysisk mulige).